|
For et år siden begyndte jeg at skrive om den fantastiske Wine Country Camera (WCC) filterholder. Filterholderen på sterioder, som en anmelder skrev.
Og hvordan er det så gået? I begyndelsen mente jeg det var bedst med tre forhandlere da systemet skal ses for at man kan se at det er alle pengene værd i forhold til andre filterholdersystemer. Men det var lidt op af bakke så i stedet valgte jeg at ta' det med i shoppen med en prispolitik om at have konkurrence dygtige priser i forhold udlandet på trods af at vi har en høj momssats i Danmark.
Indtil videre er der 5 meget tilfredse danske entusiast fotografer der bruger systemet og ved hver fremvisning er der stor interesse og nysgerrige spørgsmål til systemet.
Efter at der først i år er kommet gang i salget er Iversen Company nu nævnt som Nordisk forhandler på Wine Country Camera's forhandler side.
WCC holderen har jeg selv brugt i et år. Er meget glad for den og er virklig en fornøjelse at arbejde med. Har for en del år siden brugt et tilsvarende Lee system og husker bøvlet med at uanset hvor meget jeg passede på under fotograferingen, så kom der fedtfingre på filterne. Og når de efter en fotografering skulle gøres rene, svor jeg, at næste gang tog jeg bomuldshandsker med. Og hvad var det så jeg ikke gjorde...
Fingeraftryk slipper jeg nu helt for på grund af det geniale ramme system, der tager langt mindre af filtret for at holde filtret på plads i forhold til andre systemer.
En anden stor fordel ved WCC filterholderen er det helt lukkede system. Hvor andre systemer, for at undgå strølys, har en skumkant, der stjæler et par mm i hver side på deres tætte ND filtre, har du med den helt lukkede WCC holder et større effektivt filterareal, uden forstyrende vignetering.
|